Mulighed for målrettet dyrevelfærdsfremme
De igangværende reformer af dyrevelfærdspolitikken i Den Europæiske Union (EU) giver store muligheder for målrettet fremme af bedrifterne - men for at det kan ske, skal dyrevelfærdsdata kobles til landbrugs-, handels- og ernæringspolitikken: Sådan lyder konklusionen pr. forskere ved universitetet i Hohenheim i Stuttgart. Prof. Dr. Christine Wieck og forskningsmedarbejder Sara Dusel ser fremskridt inden for dyrevelfærd i landbruget siden indførelsen af EU-dækkende regler. Men de klager også over betydelige huller i viden. Fra deres synspunkt er det nødvendigt at lukke disse og skabe økonomiske incitamenter til en forandring i landbruget for at opnå et højere niveau af dyrevelfærd i Europa.
Med Farm-to-Fork-strategien har EU fastlagt hjørnestenene for en bæredygtig transformation af det europæiske landbrugs- og fødevaresystem. Et af flere erklærede mål er at forbedre dyresundheden og dyrevelfærden i landbruget - gennem reformer inden for husholdning, transport og slagtning frem til markedsføring og forbrug.
EU-Kommissionen er i øjeblikket ved at revidere reglerne for dyrevelfærd i landbruget. Det såkaldte "fitness-tjek" blev for nyligt afsluttet. Det tjener til at kontrollere virkningerne af de eksisterende dyrevelfærdsbestemmelser og om nødvendigt forbedre dem. Prof. Dr. Wieck fra Department of Agricultural and Food Policy ved University of Hohenheim og forskningsassistenten Sara Dusel. Deres ekspertise hjælper med at finde lovende handlemuligheder og til at vurdere virkningerne af planlagte tiltag.
Betydelige videnshuller
Ifølge forskerne har de eksisterende regler bragt fremskridt inden for dyrevelfærd i landbruget. Forskelle i anvendelse og håndhævelse hæmmer dog fortsat det indre marked og opnåelsen af et sammenligneligt niveau for dyrevelfærd i EU.
Derudover er der betydelige videnshuller: "Der mangler information om de forhold, hvorunder dyrene holdes, transporteres og slagtes i de enkelte medlemslande," beklager prof. dr. wieck ”Derudover fokuserer de eksisterende regler på ressourcer, såsom plads og forvaltningstiltag. Dyrenes velbefindende er stadig for lidt registreret på dyrene selv. Selvom de eksisterende EU-regler var fuldt implementeret, kunne de formentlig kun sikre, at visse grundlæggende krav til dyrevelfærd er opfyldt. Dyrevelfærd er ikke tilstrækkeligt bestemt ud fra dyrenes tilstand.”
For ikke desto mindre at give information til egnethedstjekket, blev fordelene og risiciene ved forskellige opdrætssystemer udledt af den videnskabelige litteratur, og ekspertviden blev konsulteret. "Dette muliggjorde et groft skøn over virkningen af EU-regler på dyr, gårde og andre interessenter," forklarer Sara Dusel.
Skab økonomiske incitamenter og styrk eksisterende initiativer
Efter de to videnskabsmænds opfattelse vil den landsdækkende omstilling af landbruget til væsentligt højere dyrevelfærdsstandarder ikke virke gennem markedet alene, hvilket understreger behovet for offentlige tiltag til at forbedre dyrevelfærden. ”Et afgørende punkt er det økonomiske incitament. Men der findes på nuværende tidspunkt ikke en samlet finansieringsstrategi på EU-plan, der kobler landbrugs-, handels- og fødevarepolitik, systematisk kobler betalinger til fremskridt inden for dyrevelfærd og dermed sikrer målrettet økonomisk støtte til overgangen til højere dyrevelfærdsstandarder,« siger prof. dr. wieck
Ud over den fælles landbrugspolitik mener forskerne, at der allerede er lovende initiativer, som kan fremme dyrevelfærden på EU-plan og derfor bør styrkes. Disse omfatter det planlagte EU-dyrevelfærdsmærke, eventuel EU-dyrevelfærdsovervågning og inddragelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder i EU's handelsaftaler, så EU's standarder ikke undermineres af billigere import.
