Hjerteanfald og arvelighed

Undersøgelse ved Westfaelische Wilhelms-Universität

Middelaldrende ikke-rygere med normalt kolesterol og blodtryksniveauer samt en sund kost og tilstrækkelig motion er kendt for at have en god chance for at blive skånet for et hjerteanfald. Ikke desto mindre sker det igen og igen, at mennesker omkring 40 år og derunder får et hjerteanfald natten over uden nogen beviser for nogen af ​​de såkaldte klassiske risikofaktorer. Den eneste plausible forklaring, som læger har for sådanne tilfælde, er arvelig disposition. Det er Prof. Dr.s mål at finde ud af ændringer i den genetiske sammensætning for at identificere risikogrupper i god tid og give forebyggende råd og om nødvendigt at gribe ind på forhånd i en ung alder. Stefan-Martin Brand-Herrmann. Som klinisk farmakolog er den indfødte i Marburg ejer af den nyetablerede og i Tyskland sandsynligvis enestående stol for "Molecular Genetics of Cardiovascular Diseases" ved Institut for arterioskleroseforskning ved universitetet i Münster.

På baggrund af det faktum, at mere end 90.000 mennesker i Tyskland bukker under for et hjerteanfald hvert år og mere end en ud af tre, før de når et hospital, er afklaringen af ​​de genetiske årsager til koronar hjertesygdom meget vigtig med hensyn til sundhedsøkonomi.

Videnskabsmanden, der arbejdede i Ulm, før han flyttede til Münster og før det i Berlin og Paris, understreger, at genetik spiller en særlig vigtig rolle sammenlignet med de klassiske risikofaktorer, som de også selv har indflydelse på, ved at undersøge mere end 20.000 tvillinger: svenske forskere har vist, at sandsynligheden for at dø af koronar hjertesygdom er fire og otte gange højere hos tveæggede tvillinger, som allerede har mistet en søskende, end hos andre tvillinger. Hos kvinder steg faktoren endda til 15.

Prof. Brand-Herrmanns forskningsinteresse fokuserer på genvarianter, der påvirker forekomsten og forløbet af koronar hjertesygdom - enten ved at fremme et hjerteanfald eller ved at beskytte mod det. Han har allerede kunnet bevise, at der også findes sådanne beskyttende varianter. Samlet set sammen med den tæt samarbejdende arbejdsgruppe ledet af Dr. François Cambien fra National Health Research Institute i Paris har allerede identificeret mere end 750 genetiske ændringer, såkaldte genetiske polymorfier, ved hjælp af moderne molekylærgenetiske teknikker. Brand-Herrmann vurderer, at der vil dukke langt over 1000 yderligere genvarianter op inden for de næste tre til fire år. Den Münster-baserede videnskabsmand har adgang til mere end 15.000 DNA-prøver, som han bragte tilbage til Münster fra sit fire et halvt år lange forskningsophold i Paris til tilsvarende, i nogle tilfælde prospektive, undersøgelser af relevansen af ​​genetiske ændringer.

Lægen fokuserer dog ikke så meget på individuelle ændringer i et gen, fordi disse ikke er meningsfulde nok i sig selv. Han er snarere interesseret i samspillet mellem forskellige genvarianter af et eller flere gener. Udviklingen af ​​vaskulær forkalkning, forhøjet blodtryk eller en dyslipidæmi kan for eksempel kun forklares ved at forstå sådanne kombinationer af genetiske ændringer. Brand-Herrmann anser det dog for særligt vigtigt at identificere de genforandringer, der har en direkte effekt på hjertet og dets kar uden at "omveje" via de klassiske risikofaktorer, for det er netop det, der ikke kan måles i rutinemæssig praksis.

Efter hans vurdering vil det tage yderligere fem til ti års intensivt videnskabeligt arbejde, før forskningsresultaterne kan omsættes i praksis. En tidlig undersøgelse for tilsvarende genvarianter vil så gøre det muligt at fastslå den individuelle risiko for personer, i hvis familie en nærtstående allerede har fået et hjerteanfald. På denne måde kan passende indikationer for en livsstilsændring gives i god tid, eller lægemiddelbehandling igangsættes på dette tidlige tidspunkt. En sådan individuel risikobestemmelse vil så for eksempel også betyde, at lægemiddelbehandling vil være indiceret til personer med grænseoverskridende forhøjet blodtryk eller kolesterolværdier, som ellers ikke ville kræve behandling.

Ved at fremme forebyggelse gennem tidlig identifikation af risikogrupper vil genetik helt sikkert yde et vigtigt bidrag til at begrænse dødsårsagen nummer et - hjerte-kar-sygdomme - i Tyskland i fremtiden. Institut for Åreforkalkningsforskning har taget højde for denne udvikling ved at oprette sin egen lærestol for "Molecular Genetics of Cardiovascular Diseases" og ved at udpege en af ​​de førende internationale videnskabsmænd på området. Derfor vil forskningsfaciliteten i Münster, der fra 2005 skal fungere som "Leibniz-instituttet", fortsat være godt positioneret i den videnskabelige konkurrence i fremtiden.

Kilde: Münster [WWU]