Svineavl: Mindre ammoniakudledning fra stalden
Selv simple tiltag som afkøling af gyllen eller reduktion af dens overfladeareal har dokumenterede effekter: Udledningen af skadelige gasser, især ammoniak, fra slagtesvinestalde kan reduceres. Dette er et foreløbigt resultat fra universitetet i Hohenheim i Stuttgart i det fælles projekt "Reduktion af emissioner fra husdyrbrug", forkortet EmiMin. Med godt 2 millioner euro i føderal finansiering er delprojektet ved University of Hohenheim en forskningssværvægter.
Overdreven produktion af ammoniak og klimapåvirkende gasser som metan, kuldioxid og lattergas fra husdyrbrug kan belaste mennesker, dyr og miljøet. Men selv med relativt simple tiltag kan disse reduceres under normale husdyrforhold, viser et mellemresultat i fællesprojektet ”Emissionsreduktion for husdyrbrug” (EmiMin).
Prof. Dr. Eva Gallmann, landbrugsingeniør ved University of Hohenheim, og hendes team forsker i, hvordan strukturelle og tekniske foranstaltninger, der er tilgængelige på markedet, især ammoniakudledning, kan reduceres i slagtesvinestalde. Forskernes fokus er på at køle gyllen og reducere størrelsen af gyllekanalen, også i kombination med andre tiltag, for eksempel fodring.
De tester begge procedurer for deres effektivitet to steder. I hvert tilfælde sammenlignes et stabilt rum med indbygget reduktionsmål med et referencerum uden reduktionsmål. "De første resultater viser, at begge metoder ikke kun reducerer emissionerne, men også forbedrer det stabile klima," siger Prof. Dr. Gallmann. ”Sofistikeret dyreholdsteknologi sikrer god luft i stalden. Det er godt for dyrs sundhed og velvære – og godt for miljøet.”
Hovedproblemet er ammoniak
Især lukkede, varmeisolerede slagtesvinestalde med fuldspaltegulve har et højere emissionspotentiale for ammoniak. ”Der opbevares gyllen som regel under spaltegulvet gennem hele opfedningsperioden. Dette store overfladeareal, sammen med den lange lagringsperiode og den store lagringsmængde samt de forholdsvis høje temperaturer i stalden, fremmer udledningen af ammoniak,” forklarer Lilly Wokel, doktorand inden for procesteknik af husdyrholdssystemer. ved universitetet i Hohenheim.
Derfor er forskerne særligt interesserede i mulighederne for at køle gylle og reducere størrelsen af gyllekanalen i lukkede slagtesvinestalde, hvor udvekslingen med den omgivende luft foregår via ventilatorer. De er primært afhængige af konverteringsløsninger til eksisterende stalde. "Ifølge vores målinger i en direkte sammenligning af de stabile rum med og uden reduktionsteknologi er der et reduktionspotentiale på mellem 10 og 60 procent for ammoniak," siger prof. Dr. Gallmann. "I detaljer afhænger dette selvfølgelig også meget af årstiden og opfedningsfasen og svinger i løbet af året."
Gødningskøling reducerer emissionerne
Gyllens temperatur har stor indflydelse på dannelsen af skadelige gasser: ”Ved at sænke gylletemperaturen til under 15 °C kan de kemisk-biologiske processer, der forekommer i gyllen, reduceres, hvilket bidrager til en væsentlig reduktion af emissionerne. ” forklarer Lilly Wokel.
En måde at sænke temperaturen i gyllen er gennem kølerør, som betones ind i bunden af gyllekanalen, når stalden bygges. I eksisterende stalde anvendes køleribber, der flyder i gyllen i gyllekanalen. "De er nemme at eftermontere og har en positiv effekt på det stabile klima," siger videnskabsmanden.
Afkølet vand cirkulerer gennem ribberne i et lukket kredsløb og optager varmen fra gyllen. Denne frigives igen via en varmepumpe og kan bruges i andre områder af stalden, for eksempel som opvarmning til liggepladser eller til opdræt af smågrise. På denne måde kan den energi, der kræves til køling, delvist kompenseres.
Reduktion af gyllekanalen ved at installere gyllebakker
En lidt større konstruktionsændring kræver montering af et delvist spalteanlæg i kombination med en reduktion af gødningsoverfladen. Dyrenes stier er opdelt i forskellige funktionsområder. Med forskelligt udformede ligge-, spise- og afføringsområder opfordres dyrene til kun at tisse og afføre på et lille område, der er udstyret med mellemrum.
"Svin placerer normalt deres afføringsområde væk fra rastepladsen og, hvis de har mulighed for det, også væk fra foderområdet," siger prof. dr. Gallmann. "Hvis jeg tildeler disse funktioner i overensstemmelse hermed og giver plads nok til hver funktion, så gør de dette på egen hånd." Rene bugter kan også reducere størrelsen af den snavsede eller emitterende overflade og reducere dannelsen af skadelige gasser.
Der er V-formede bakker under spaltearealerne, som har en mindre overflade end en konventionel gødningskanal. Hvis disse baljer tømmes så ofte som muligt, reduceres ikke blot overfladearealet yderligere, men mængden af gylle, der opbevares i stalden, reduceres også væsentligt.
Relevant reduktionspotentiale på ammoniakemissioner
Begge undersøgte tiltag har et relevant potentiale til at reducere ammoniakemissionerne. ”Men vi ser også, at de generelle forhold spiller en stor rolle,” forklarer Lilly Wokel: ”Meget afhænger af de strukturelle forhold, for eksempel hvor godt den flydende gødning kan løbe væk, eller om der kan samle sig fast materiale på køleribberne. Men hvor ofte der bliver gjort rent, og hvordan dyrenes adfærd i stalden kan kontrolleres, spiller også en rolle.”
Dernæst evalueres dataene fra optimeringsfasen. Forskerne har undersøgt, om kombinationen med andre fodringsforanstaltninger eller tilsætning af sur valle til gyllen muliggør en yderligere reduktion af emissionerne, især for staldrummene uden strukturelle og tekniske tiltag. "I sidste ende skal vi også tilbyde praktiske løsninger, der kan implementeres hurtigt og relativt billigt i et første trin."
BAGGRUND: Projekt for at reducere emissioner fra husdyrbrug (EmiMin)
EmiMin blev lanceret den 1. juli 2018 og er designet til at køre i fem år. Ud over University of Hohenheim er alliancepartnerne bestyrelsen for teknologi og konstruktion i landbruget. V. (KTBL), som også står i spidsen for projektet, Christian Albrechts University of Kiel, University of Bonn, Leibniz Institute for Agricultural Engineering and Bioeconomy eV (ATB) og ZB MED - Information Center for Life Sciences i Köln. EmiMin-projektet blev finansieret ved hjælp af midler fra den føderale regerings aktiver til særlige formål i Agricultural Pension Bank på vegne af Federal Ministry of Food and Agriculture (BMEL). Projektet finansieres med i alt omkring 9 millioner euro, hvoraf godt 2 millioner euro går til universitetet i Hohenheim.
