Annonceringsfrihed for mad i fare

EU-udkast til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger fremsat på fødevarer en forskriftsmæssig afvigelse - Forordning diskriminerer individuel mad

Kommissionens udkast til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer har som formål - i princippet helt rigtigt - at harmonisere disse udsagn med hensyn til fødevarer. I praksis er et projekt kommet ud, hvor fødevareindustrien - og især fødevareannoncering - den eneste sorte Peter til sundhedsproblemet med fedme skubbes.

EU-Kommissionen ser ud til at antage, at reklame vildleder, at reklame misforstås, og at for meget reklame fører til overforbrug. Selv den føderale regering konkluderer i sin ernæringsrapport fra året 2000, at der ikke er nogen sammenhæng mellem intensiteten af ​​reklame for visse fødevarer og hyppigheden af ​​forbrug af disse fødevarer.

Da fødevarer og bestemt ikke individuelle produktkategorier ikke er ansvarlige for fedme, eller kun i meget lille omfang, og reklamer ikke øger fødevareforbruget samlet set, er udkastet til forordning mangelfuldt fra starten. Kommissionen har til hensigt at etablere næringsstofprofiler, som fødevarer skal have på en positiv måde for at få lov til at bære ernærings- eller sundhedsanprisninger og dermed unødigt diskriminere visse fødevarer.

Næringsstofprofilerne bør etableres under hensyntagen til fedt/mættet fedt/transfedt, sukker og salt/natrium. I tilfælde af en "ugunstig ernæringsprofil" bør ernærings- eller sundhedsanprisninger forbydes, selvom de er nøjagtige og ikke vildledende.

Næringsstofprofiler: en fejl

Selv ernæringspolitisk er etableringen af ​​næringsstofprofiler en fejl. Hvorfor må et produkt, der har en "ugunstig ernæringsprofil" ikke annonceres? Det er ikke det enkelte produkt, der betyder noget, det er den overordnede kost og livsstil, når det kommer til fedme. Hvis man ville opsætte næringsprofiler til æbler og salater, kunne de kun slå ugunstigt ud, fordi der for eksempel mangler det fedt, som mennesker også har brug for. En ugunstig ernæringsprofil i forhold til æbler og/eller salater ville dog være useriøst, for ingen spiser kun æbler eller salater. Det afhænger af den blandede kost, det samme gælder for eksempel chokoladebarer. Det er rigtigt, at der kun er gode og dårlige livsstile og diæter, ikke god eller dårlig mad.

EU overskrider kompetencerne

Der er også juridiske bekymringer. § 4 i udkastet til bekendtgørelse har til formål at kontrollere befolkningens kostadfærd, det handler om gennemførelse af ernærings- og sundhedspolitiske tiltag. Det er ikke kun et spørgsmål om harmonisering inden for Den Europæiske Union, som Kommissionen kunne påberåbe sig EF-traktatens artikel 95, det er snarere et spørgsmål om sundhedspolitik, som EU-Kommissionen ikke har kompetence til i henhold til artikel 152, stk. EF-traktat.

I modsat fald lader udkastet til forordning indholdet af næringsstofprofilerne helt åbent i detaljer. De pågældende virksomheder kan derfor slet ikke se, hvilke forpligtelser og hvilke forbud der gælder for hvilke fødevarer. Kommissionen giver sig selv beføjelser, uden at udkastet til forordning præciserer, hvordan disse næringsstofprofiler skal se ud med tilstrækkelig klarhed.

I et Europa, der snart vil strække sig fra Estland til Portugal og fra Finland til Malta, er næringsprofiler for individuelle fødevarer alligevel meningsløse. Der er ingen enkelt europæisk forbruger, der er ikke et enkelt europæisk forbrugsmønster, og det relative bidrag, som en fødevare yder til den samlede kost i et land, er på ingen måde det samme på grund af forskellige forbrugsmønstre i EU.

Informationsforbud for individuelle fødevarer er nært forestående

Det er ikke alt. I henhold til artikel 4, stk. 4, bør det være tilladt fuldstændigt at forbyde enhver sundhedsanprisning og praktisk talt enhver ernæringsanprisning i en forenklet udvalgsprocedure for visse (stadig ikke definerede) fødevarer eller kategorier af fødevarer, uanset en ernæringsprofil. - Dette overordnede syn viser, at dette har til formål at skabe et informationsforbud, selvom sand og ikke-vildledende information i forhold til sådanne fødevarer bestemt ville være mulig.

Artikel 11 i udkastet til forordning fastslår, at visse sundhedsrelaterede anprisninger slet ikke bør tillades, fordi de ikke er specifikke nok. Men hvem tog skade af reklamebudskabet: "Spis mere frugt og forbliv sund"? Misbrug kan imødegås med det generelle forbud mod vildledende oplysninger.

Endvidere indeholder artikel 11 et forbud mod information vedrørende psykologiske eller adfærdsmæssige funktioner. Det har hele tiden været påpeget, at fx te og kaffe har en opmuntrende effekt. Forbrugerne vildledes ikke, og udsagnet er heller ikke falsk. At det ikke er specifikt nok, kan ikke føre til et forbud, fordi et sådant forbud ville være uforholdsmæssigt.

Forkert forbrugerbillede

Disse eksempler viser allerede, at de ikke blot ønsker at lave en fuldstændig uhensigtsmæssig opdeling i "god og dårlig mad", men at de også ønsker at afskaffe den almindelige forbruger, der er informeret, opmærksom og velovervejet som skabt af EF-Domstolen, eller i hvert fald reducere dens terminologi. Tilsyneladende skulle modellen igen være den "flygtige gennemsnitsforbruger", hvilket i øjeblikket bliver afvist af domstolene. Kommissionen ønsker helt åbenlyst at belaste fødevareindustrien med ansvaret for brugen af ​​denne type mindreårige forbrugere. Det er tilsyneladende ikke nok, at fødevareindustrien allerede står for produktionen. Det er en reguleringspolitisk fejlslagen udvikling, der skal imødegås. Regeringskontrol med fødevarer og nedladende forbrugere passer ikke ind i vores økonomiske system.

Hvis der er underskud blandt forbrugerne, skal disse afhjælpes blandt forbrugerne (fremme af fysisk aktivitet, mere information om sund livsstil, information om ernæring). Med hensyn til ernæringsanprisninger (f.eks. lavt fedtindhold, reduceret energi) bør det kritiseres, at sådanne anprisninger kun må fremsættes, hvis de er i overensstemmelse med forordningen og samtidig opfylder betingelserne i en lukket liste. Man undrer sig over, hvorfor andre ernæringsanprisninger, der ikke er med på listen, heller ikke bør fremsættes, hvis de er sande og ikke vildledende.

Bureaukratisk bugbear for reklameudsagn

Den planlagte procedure for sundhedsanprisninger er også fuldstændig uacceptabel og alt for bureaukratisk. Sådan information bør ikke allerede være mulig, hvis fødevaren har en "positiv næringsværdiprofil", men der skal derimod gennemføres en yderst kompleks godkendelsesproces. Vi har kendt reklamen for hostedråber i årtier: "Gavnlig for svælget og svælget". En sådan erklæring (f.eks.) vil kun være mulig, efter at der er indgivet en skriftlig ansøgning til fødevaremyndigheden. Myndigheden skal underrette alle medlemsstater og stille alle oplysninger fra ansøgeren til rådighed for dem. Et resumé af disse oplysninger vil også blive gjort tilgængeligt for offentligheden. Ansøgningen skal ledsages af (f.eks.) undersøgelser, videnskabelig forskning, et resumé af dossieret og et forslag til reklameteksten (på alle fællesskabssprog). - Fødevaresikkerhedsautoriteten vil derefter afgive en udtalelse, anbefale ordlyden af ​​sundhedsanprisninger på alle fællesskabssprog, og autoriteten vil fremsende sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren. En ekspertrapport vil også blive gjort tilgængelig for offentligheden. - Når godkendelsen er givet, kan denne godkendelse tilbagekaldes efter anmodning fra et medlemsland, Kommissionen eller på myndighedens eget initiativ i en tilsvarende tilbageførselsprocedure. Hele proceduren har ingen relation til den planlagte redegørelse. Igen er proportionalitetsprincippet overtrådt. Sådanne metoder ville være praktisk talt umulige for mellemstore virksomheder.

Andre mangler er tydelige

Udkastet til forordning indeholder yderligere mangler, som kun kan behandles her som eksempler. Kravet i artikel 6 i udkastet til forordning om, at ernærings- og sundhedsrelaterede anprisninger "skal være baseret på og understøttet af almindeligt anerkendte videnskabelige data" er fuldstændig overdrevet. I denne henseende har den tyske regulering om, at sådanne oplysninger skal være "videnskabeligt tilstrækkeligt sikret", bevist sit værd. Alt andet er en krænkelse af proportionalitetsprincippet. Ud over de ovenfor skitserede overtrædelser af fællesskabsretten er der også nationale forfatningsmæssige betænkeligheder. Så det er ikke foreneligt med meningsfriheden i artikel 5 GG, hvis sande, ikke-vildledende reklameudsagn skal undertrykkes. Det siger sig selv, at forbrugerne skal beskyttes mod vildledende oplysninger, men dette mål kan nås alligevel gennem eksisterende fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser.

Reklameforbud er ikke en løsning

Problemet med fedme kan ikke imødegås med reklameforbud, det reducerer kun forbrugerens ret til information og producentens forfatningssikrede meningstilkendegivelse. Innovationer i fødevareproduktionen forhindres, fordi de, der ikke længere må nævne fordelene ved deres produkt, ikke tænker på at omformulere opskriften.

Kilde: Berlin [bve]