Kvalitet & Analytics

Produktion af referencematerialer til internationale laboratoriesammenligningstests

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

Forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 giver mulighed for udpegelse af EF-referencelaboratorier (CRL'er) og nationale referencelaboratorier (NRL'er) før. CRL'erne for de forskellige rester og forurenende stoffer blev specifikt nævnt i forordning (EF) nr. 776/2006 af 23. maj 2006. CRL'erne skal blandt andet informere NRL'erne om analysemetoder, udføre laboratorietests og tilbyde efteruddannelseskurser for NRL'er. NRL'ernes hovedopgaver er at arbejde tæt sammen med det ansvarlige CRL, at koordinere de officielle laboratoriers aktiviteter og at udføre sammenlignende test mellem de officielle nationale laboratorier.

På Max Rubner Instituttet (MRI) i Kulmbach er referencematerialerne, der kræves til EU-dækkende laboratoriesammenligningstests for CRL for dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB), (Chemical and Veterinary Investigation Office, Freiburg, Tyskland) og CRL for polycykliske aromatiske kulbrinter (PAK ), (Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, Geel, Belgien). Som referencemateriale for dioxiner og PCB blev der tilberedt kogte pølser på dåse med to forskellige forureningsniveauer. Materialet var bevidst ikke dopet med standardforbindelser, og der blev kun brugt kød forurenet af miljøpåvirkninger. Det anvendte kød er på forhånd udvalgt på baggrund af viden om den aktuelle eksponering for dioxiner og PCB i kød fra resultaterne af forskningsprojektet ”Vurdering af status for dioxiner og PCB i foder og animalske fødevarer”.

Læs mere

Kødkvalitet fra slagtning til markedsføring - ændringer, der kan bestemmes analytisk

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

Produktkvaliteten af ​​et kødprodukt købt af slutforbrugeren er bestemt af en lang række faktorer. Under produktion, opbevaring og transport er tilstanden påvirket af hygiejniske forhold, temperatur, emballagetype og opbevaringstid. Der kræves passende måleudstyr til at registrere og overvåge disse faktorer.

"FreshScan" - et fælles projekt finansieret af BMBF - starter netop på disse punkter. En ikke-destruktiv måling af kødets tilstand ved hjælp af en hånddetektor, også gennem emballagen, er projektets hovedmål. Udviklingen af ​​en mikrochip til online registrering af parametre som tid og temperatur er en anden opgave.

Læs mere

Sammenlignende undersøgelser af vand-protein-forholdet i kyllinge- og kalkunben

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

I ubehandlet fjerkrækød eller i fjerkræudskæringer er der et fysiologisk fast forhold mellem råprotein og kødets eget vand, hvilket udtrykkes i det såkaldte fjertal. Det fysiologiske vand-protein-forhold (W/P) bruges i øjeblikket til at vurdere tilsætningen af ​​vand af tekniske årsager (fremmede vand). Med hensyn til handelsstandarderne regulerer Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 bestemmelsen af ​​W/P som en indikator for den teknisk uundgåelige vandoptagelse i produktionsanlægget. Til bestemmelsen er det blandt andet fastsat, at udskæringer og slagtekroppe skal undersøges samlet, dvs. med knogler. Der er defineret maksimalværdier for forskellige udskæringer af kylling og kalkun, som er baseret på beregningerne fra en sammenlignende EU-undersøgelse fra 1993.

Formålet med undersøgelsen var at bestemme indflydelsen af ​​prøvepræparatet (analyse med eller uden knogler) samt en sammenligning af de fysiologiske W/P-forhold for dele af tysk produktion fra årene 1993 og 2007. Yderligere potentielle påvirkningsfaktorer vedr. W/P under praktiske forhold blev undersøgt. Undersøgelsen omfattede i alt 560 kyllingelår fra forskellige flokke og 480 kalkunlår, hver taget fra repræsentative slagterier. Slagterierne viste forskelle i slagteteknikken på nogle punkter.

Læs mere

Patogene mikroorganismers adfærd i mini salamiprodukter

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

I sommeren 2007 opstod en landsdækkende ophobning af salmonellose forårsaget af Salmonella enterica ssp. enterica Serovar Panama (S. Panama) rapporteret hos børn og spædbørn med i alt 52 rapporterede tilfælde fra tolv føderale stater (Epidemiological Bulletin, nr. 5, 2008, Robert Koch Institute). En epidemiologisk undersøgelse (herunder spørgeskemaer om forbrugs- og indkøbsadfærd blandt sags- og kontrolpersoner) identificerede "mini salami-stænger i poser" fra en specifik virksomhed som et udbrudsfartøj og klassificerede dermed mini salamiprodukter som risikofødevarer.

Som svar på dette undersøgte vi inden for rammerne af et projekt iværksat af BMELV, i hvilket omfang patogene bakterier forekommer i mini salamis ("handelsprøveundersøgelse"), og hvordan de vigtigste fødevaresmittestoffer (Salmonella spp. Incl. Udbrudsstammen) S. Panama, Shiga toksin-dannende Escherichia coli) (STEC), Listeria monocytogenes og Staphylococcus aureus) i disse produkter ("challenge tests").

Læs mere

Molekylærbiologisk påvisning af fordærvspatogener i kød og kødprodukter

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

Følelsen af ​​det tidspunkt, hvor kød skal betragtes som fordærvet, er ofte selvmodsigende og betragtes som subjektivt. Kødfordærvelse skyldes mikroorganismer, der ender på de friske - mere eller mindre kimfrie snitflader - efter slagtning og under opskæring. Indledende kimtal på overfladen når 103-104 pr. cm2 eller endnu mere, selv med god slagterihygiejne. Disse tal kan stige til 107-108 pr. cm2 under længerevarende eller forkert opbevaring. Ifølge litteraturen kan der fra omkring 107 og fremefter opfattes en tydelig ændring i lugt, og ved et bakterietal på 108 bliver en produktion af slim tydelig.

I forbindelse med de "rådne kød-skandaler" og eventuel forarbejdning af hygiejnisk tvivlsomme råvarer er et af målene for vores arbejde at kunne påvise sådanne råvarer i opvarmede produkter.

Læs mere

Hurtig påvisning af uønskede bakterier i fødevareproduktion ved hjælp af en biochip

Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009

Fødevaresikkerhed og proceshygiejne er centrale bekymringer i fødevareindustrien. Et vigtigt aspekt her er undgåelse af kontaminering med hygiejnisk relevante bakterier, som f.eks B. Escherichia coli i fødevareproduktion. Med indførelsen af ​​den nye fælles hygiejnelov den 01. januar 2006 blev dette endnu vigtigere.

De klassiske mikrobiologiske metoder, der i dag anvendes i praksis, er tidskrævende og dyre og udgør særlige problemer for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i fødevareindustrien, da eksterne servicetilbud skal accepteres på grund af manglende internt laboratorium kapaciteter. Derudover medfører den lange varighed af den klassiske mikrobiologiske kontrol en forsinkelse i proceskæden, som igen fører til en forsinket produktfrigivelse. Alternative immunologiske og molekylærbiologiske detektionsmetoder er særligt følsomme over for interferens i komplekse matricer og har en relativt høj detektionsgrænse eller kræver dyrt udstyr, som kun kan betjenes af specialister.

Læs mere

Økologisk mælk - ny proces understøtter godkendelse

Salget af økologisk drikkemælk er steget markant de seneste år. Men på grund af den betydelige forskel i detailpriser og det begrænsede udbud af råvarer, øger det boomende marked risikoen for forkert deklaration af konventionelt produceret mælk. Derfor arbejdede Institut for Sikkerhed og Kvalitet i Mælk og Fisk på Max Rubner Instituttets Kiel-lokation på procedurer for at bevise ægtheden af ​​økologisk mælk. En verifikationsprocedure, som i tvivlstilfælde giver mulighed for at skelne mellem økologisk og konventionelt produceret mælk i detailleddet, er et nyttigt supplement til driftskontrollen og tjener til at beskytte både forbrugere og samvittighedsfulde producenter.

Mælkens sammensætning bestemmes i høj grad af det forbrugte foder. På grund af det skiftende fødevareudbud spiller sæsonudsving også en vigtig rolle. Den videnskabelige tilgang blev derfor designet til at identificere karakteristiske træk ved økologisk mælk, der er et resultat af den særlige fodring af økologiske køer, og som også sikrer en skelnen fra konventionelt produceret mælk over en længere periode, uafhængigt af sæsonen som muligt. Som en del af det udførte forskningsarbejde blev den gaskromatografiske analyse af fedtsyresammensætningen og den massespektrometriske bestemmelse af det stabile isotopforhold mellem kulstof (delta-13C) og nitrogen (delta-15N) anvendt.

Læs mere

Hvordan smager økologisk Europa?

En rejse gennem Europa er altid en balancehandling. Æbler, yoghurt eller kødprodukter smager anderledes hjemme end i det fjerne. Ikke kun har feriestemningen en effekt her - i virkeligheden dyrkes og forarbejdes økologiske produkter i nabolande i henhold til forskellige specifikationer. Resultatet er forskelle, som du kan lugte, se og smag. EU-projektet Økropolis søger at afdække landespecifikke forskelle. Den kick-off arrangement fandt sted på kick-off møde i den schweiziske by Frick i kantonen Aargau.

Læs mere

PH-værdien er 100 år gammel - og andre jubilæer af videnskabens historie

Hvor sur regnen er, er den pH-værdi, som den danske kemiker Søren Sørensen introducerede før 100 år siden for koncentrationen af ​​hydrogenioner. Næsten 50 milepæle af videnskaben i de sidste 300 år præsenterer det seneste nummer af "News from the Chemistry". Herunder: Siden 100 år kaldes arvelige gener "gener", og siden 50 år kaldes insektdrejende midler "feromoner".

Læs mere

Nemmere, friskere og sundere: Takket være nanoemballage og nanoadditiver?

Nanoteknologi har fundet vej i fødevaresektoren: i form af tilsætningsstoffer eller i emballagematerialer. En undersøgelse af Center for Teknologivurdering TA-SWISS giver et overblik over, hvilke syntetiske nanomaterialer der allerede anvendes. Det evaluerer produkter, der indeholder nanomaterialer med hensyn til miljøproblemer og bæredygtighed. Det viser også, hvor det er muligt, udviklingen kan være og hvor der er behov for forsigtighed.

Læs mere

Ikke overalt, hvor Nano er i, er også Nano på det

Ny undersøgelse fra Öko-Institut undersøger nanomaterialer i fødevarer: interessant for emballage, kun fornuftigt til ernæring i usædvanlige tilfælde

De er i PET-flasker, emballagefilm eller tilsætningsstoffer i urten: nanopartikler. Nanoteknologi har fundet vej i fødevaresektoren. Men hvad der skal købes i forretningerne, hvordan den fremtidige udvikling kan se ud og hvor risikoen ligger, er der indtil videre kun få fund. Öko-Institut har på vegne af TA-SWISS, Center for Teknologivurdering i Bern, nu udarbejdet omfattende spørgsmål. Eksperterne undersøgte hovedsageligt det schweiziske marked, men de fleste af resultaterne kan også overføres til Tyskland.

De vigtigste resultater af den nye undersøgelse, som vil blive afsløret til det offentlige i dag. "Indtil videre kun få fødevarer med nano komponenter i det schweiziske marked er til rådighed, Nano tilsætningsstoffer, der anvendes deri har været brugt i årevis, er af toksikologiske kontrol og gå fra dem, dermed ingen risiko for forbrugerne "opsummerer projektleder Martin Möller fra Öko-Institutet. Men: "Nanoteknologiens bidrag til en miljøvenlig og sundhedsfremmende diæt er for tiden lav, og det vil efter vores opfattelse forblive så," siger Dr. Ulrike Eberle, ekspert på bæredygtig ernæring.

Læs mere