Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
Denne undersøgelse <3> er relateret til udviklingen af metoder, der har til formål at forbedre dyrevelfærden inden for reproduktion af æglæggende høner. Etisk forsvarlige produktionsprocesser udvikles løbende og optimeres økonomisk.
Det specifikke formål med den foreliggende undersøgelse er, alternativer til den nuværende praksis med at dræbe nyudklækkede mandlige æglæggende hybrider (2007 i Tyskland: 42,5 millioner) show. Her først er grundlæggende data for vækst, slagtekrop sammensætning, kød kvalitet og effektivitet vil blive udviklet med henblik på at vurdere egnetheden af de æglæggende hybrid tiltrædelser til opfedning kan.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
I ubehandlet fjerkrækød eller i fjerkræudskæringer er der et fysiologisk fast forhold mellem råprotein og kødets eget vand, hvilket udtrykkes i det såkaldte fjertal. Det fysiologiske vand-protein-forhold (W/P) bruges i øjeblikket til at vurdere tilsætningen af vand af tekniske årsager (fremmede vand). Med hensyn til handelsstandarderne regulerer Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 bestemmelsen af W/P som en indikator for den teknisk uundgåelige vandoptagelse i produktionsanlægget. Til bestemmelsen er det blandt andet fastsat, at udskæringer og slagtekroppe skal undersøges samlet, dvs. med knogler. Der er defineret maksimalværdier for forskellige udskæringer af kylling og kalkun, som er baseret på beregningerne fra en sammenlignende EU-undersøgelse fra 1993.
Formålet med undersøgelsen var at bestemme indflydelsen af prøvepræparatet (analyse med eller uden knogler) samt en sammenligning af de fysiologiske W/P-forhold for dele af tysk produktion fra årene 1993 og 2007. Yderligere potentielle påvirkningsfaktorer vedr. W/P under praktiske forhold blev undersøgt. Undersøgelsen omfattede i alt 560 kyllingelår fra forskellige flokke og 480 kalkunlår, hver taget fra repræsentative slagterier. Slagterierne viste forskelle i slagteteknikken på nogle punkter.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
I sommeren 2007 opstod en landsdækkende ophobning af salmonellose forårsaget af Salmonella enterica ssp. enterica Serovar Panama (S. Panama) rapporteret hos børn og spædbørn med i alt 52 rapporterede tilfælde fra tolv føderale stater (Epidemiological Bulletin, nr. 5, 2008, Robert Koch Institute). En epidemiologisk undersøgelse (herunder spørgeskemaer om forbrugs- og indkøbsadfærd blandt sags- og kontrolpersoner) identificerede "mini salami-stænger i poser" fra en specifik virksomhed som et udbrudsfartøj og klassificerede dermed mini salamiprodukter som risikofødevarer.
Som svar på dette undersøgte vi inden for rammerne af et projekt iværksat af BMELV, i hvilket omfang patogene bakterier forekommer i mini salamis ("handelsprøveundersøgelse"), og hvordan de vigtigste fødevaresmittestoffer (Salmonella spp. Incl. Udbrudsstammen) S. Panama, Shiga toksin-dannende Escherichia coli) (STEC), Listeria monocytogenes og Staphylococcus aureus) i disse produkter ("challenge tests").
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
Råpølseprodukter stabiliserer udelukkende gennem en passende gæringsproces. Processen og betingelserne for denne proces samt additiver og kvaliteten af udgangsmaterialerne bestemmer i sidste ende slutproduktets sikkerhed. Råmaterialet (svinekød eller oksekød) til fremstilling af råpølseprodukter kan være forurenet med forskellige patogener. Til opbevaring og væksthæmning af sådanne uønskede bakterier tilsættes råpølseritit eller nitrat. Nitrat anvendes hovedsageligt i langt modnede produkter. I sådanne produkter omdannes nitrat til nitrit ved kemiske eller mikrobiologiske reaktioner. Fordi disse processer er langsomme men kontinuerlige, kan nitrit udvikle sine gavnlige virkninger over en længere periode.
Positive virkninger af nitrit er rødme, aromdannelse, bevarelse og oxidationsbeskyttelse. Et uønsket aspekt er imidlertid omsætningen af nitrit med proteinkomponenter i fødevarer til potentielt kræftfremkaldende nitrosaminer.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
Følelsen af det tidspunkt, hvor kød skal betragtes som fordærvet, er ofte selvmodsigende og betragtes som subjektivt. Kødfordærvelse skyldes mikroorganismer, der ender på de friske - mere eller mindre kimfrie snitflader - efter slagtning og under opskæring. Indledende kimtal på overfladen når 103-104 pr. cm2 eller endnu mere, selv med god slagterihygiejne. Disse tal kan stige til 107-108 pr. cm2 under længerevarende eller forkert opbevaring. Ifølge litteraturen kan der fra omkring 107 og fremefter opfattes en tydelig ændring i lugt, og ved et bakterietal på 108 bliver en produktion af slim tydelig.
I forbindelse med de "rådne kød-skandaler" og eventuel forarbejdning af hygiejnisk tvivlsomme råvarer er et af målene for vores arbejde at kunne påvise sådanne råvarer i opvarmede produkter.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
B. cereus er en af de største kilder til beskadigelse eller ødelæggelse af fødevarer. Desuden betydningen af toksin-dannende B. cereus-stammer vokser som en udløser fødevarebårne sygdomme, der kan forårsage sygdom to former af gastrointestinal: den diarré syndrom og emetisk syndrom. I komplekse kosttilskud krydderier er ofte betragtes som en vektor for B. cereus kontaminering. Dog er få undersøgelser om krydderier som en mulig kilde til kontaminering B. cereus offentliggjort i fødevarer. Også har vi meget lidt strøm data fra Europa om den aktuelle belastning af krydderier med dette patogen.
Formålet med denne undersøgelse var at analysere forekomsten og toksicitet af B. cereus i krydderier for at få en aktuel oversigt over den forurening med denne organisme til at vurdere den mikrobiologiske sikkerhed ved krydderier.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
Fødevaresikkerhed og proceshygiejne er centrale bekymringer i fødevareindustrien. Et vigtigt aspekt her er undgåelse af kontaminering med hygiejnisk relevante bakterier, som f.eks B. Escherichia coli i fødevareproduktion. Med indførelsen af den nye fælles hygiejnelov den 01. januar 2006 blev dette endnu vigtigere.
De klassiske mikrobiologiske metoder, der i dag anvendes i praksis, er tidskrævende og dyre og udgør særlige problemer for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i fødevareindustrien, da eksterne servicetilbud skal accepteres på grund af manglende internt laboratorium kapaciteter. Derudover medfører den lange varighed af den klassiske mikrobiologiske kontrol en forsinkelse i proceskæden, som igen fører til en forsinket produktfrigivelse. Alternative immunologiske og molekylærbiologiske detektionsmetoder er særligt følsomme over for interferens i komplekse matricer og har en relativt høj detektionsgrænse eller kræver dyrt udstyr, som kun kan betjenes af specialister.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
Slaget maskine, tage de enkelte trin i bandet slagtning, bør anvendes i industriel slagtning af svin nu i to årtier i forskellige arbejdsstillinger. Disse maskiner er udviklet hver specifikt til den tilsigtede anvendelse, og derfor kunne - hvis overhovedet - kun fremstilles i små serier. En fundamentalt anderledes måde at automatisering inden slagtningen er blevet trådt af en tysk producent. Der har du anvende konventionelle 6-aksede standard industrirobotter, som anvendes især i bilindustrien i meget betydeligt omfang. Efter positive erfaringer med en industrirobot for primal skæring af slagtede svin, de første standard industrirobotter var i en stor vesttysk svineslagteri installeret til automatisk at udføre følgende trin for fire år siden: pinch forben kløer; Fjernelse af endetarmen; Nerveben separat; Åbn bugvæggen og brystbenet.
Arbejdsplads "gratis klip endetarmen" et første sammenlignende bakteriologisk undersøgelse under praktiske forhold ved en slagtning af 600 svin i timen blev udført af os. Overfladen kim Indholdet blev sammenlignet på de mediale bækkenbund i Rektumnähe ved destruktiv prøveudtagning efter manuel og til automatisk udførelse. En anden undersøgelse blev udført på arbejdspladsen "nøjes hoved." Selv der frø indhold blev bestemt på de udsatte dybe rygmuskler. Desuden er mængden af nakkemusklerne placeret i spidsen blevet opdaget, og en dom fra skæring kvalitet. Efter en industrirobot havde overtaget aktiviteterne også i dette arbejde, den anden gennem sammenlignende undersøgelse følges. Her viste hygiejne fordele robotten. Præsentationen også økonomiske aspekter ved brugen af robotter i industrien svineslagtning at blive behandlet, medmindre de er sikre udgivet af fabrikanten og af brugeren.
Resumé af en præsentation af 44. Kulmbacher uge 2009
at undersøge påvirkninger af phosphat og hvede fiber på de funktionelle egenskaber af skærefast råpølse. Til dette formål blev to serier af eksperimenter udført. Vægttab, styrke, farve, sensorisk pH, aw ,: under modning blev undersøgt omfatter følgende parametre. Endvidere blev udført kemisk fuld analyse for at se, om hvede fibre er inerte i produktet.
Efter 1. Række forsøg konstateredes det, at en tilsætning mængde 4,8% hvede fibre var uacceptabel sensorisk. Derfor er den maksimale mængde af tilsætning af hvede fiber i 2. Testserie på 2,5%.
Den 27.05.2009. maj XNUMX afholder FAEN et symposium om emnet "Mad og sundhed - Kan blå kartofler beskytte mod kræft og brød sænke kolesterolniveauer?" ved Veterinæruniversitetet i Hannover. Funktionelle fødevarer er fødevarer med yderligere sundhedsmæssige fordele. Indtil videre er de primært blevet tilbudt til mejeriprodukter såvel som fedt og olier og især af fødevarevirksomheder.
Den FAEN giver som en del af "netværk mad" små og mellemstore virksomheder, især fra kartoflen, deli, bageri og kød og kødprodukter samt krydderi og additivleverandører mulighed i udviklingen af sådanne produkter i Et netværk sammen med førende forskningsinstitutter. Fra produktidee gennemføres produktudvikling, forbrugerforskning, kliniske forsøg for at beskytte sundhedsanprisninger, konkrete samarbejdsprojekter.
Salget af økologisk drikkemælk er steget markant de seneste år. Men på grund af den betydelige forskel i detailpriser og det begrænsede udbud af råvarer, øger det boomende marked risikoen for forkert deklaration af konventionelt produceret mælk. Derfor arbejdede Institut for Sikkerhed og Kvalitet i Mælk og Fisk på Max Rubner Instituttets Kiel-lokation på procedurer for at bevise ægtheden af økologisk mælk. En verifikationsprocedure, som i tvivlstilfælde giver mulighed for at skelne mellem økologisk og konventionelt produceret mælk i detailleddet, er et nyttigt supplement til driftskontrollen og tjener til at beskytte både forbrugere og samvittighedsfulde producenter.
Mælkens sammensætning bestemmes i høj grad af det forbrugte foder. På grund af det skiftende fødevareudbud spiller sæsonudsving også en vigtig rolle. Den videnskabelige tilgang blev derfor designet til at identificere karakteristiske træk ved økologisk mælk, der er et resultat af den særlige fodring af økologiske køer, og som også sikrer en skelnen fra konventionelt produceret mælk over en længere periode, uafhængigt af sæsonen som muligt. Som en del af det udførte forskningsarbejde blev den gaskromatografiske analyse af fedtsyresammensætningen og den massespektrometriske bestemmelse af det stabile isotopforhold mellem kulstof (delta-13C) og nitrogen (delta-15N) anvendt.
